Princip for undervisningens organisering

Med udgangspunkt i skolens værdier om Fællesskab og Læringslyst er nedenstående områder beskrevet som principper der bredt skitserer Vester Hassings Skoles tilstræben for undervisningens organisering med det formål at skabe en ramme, som giver skolens elever bedst mulighed for læring, trivsel og dannelse i en varieret og motiverende skoledag:

Elevernes undervisningstimetal på hvert klassetrin
Ved fordeling af timer tildeles årgangene som udgangspunkt timer iht. undervisningsministeriets vejledende timetal.
På grundlag af den aktuelle timefordelingsressource fra skoleforvaltningen udarbejder skoleledelsen forslag til en timefordelingsplan.
Skolen tilstræber, at undervisningstiden ikke væsentligt overskrider minimumstimetallet.
Timefordelingsplanen godkendes i MED-udvalget og i skolebestyrelsen.

Skoledagens længde
Skolen tilstræber at tilrettelægge elevernes skoledage, så undervisningen i indskolingen ligger på hverdage i tidsrummet 8.00-14.00, på mellemtrinnet i tidsrummet 8.00-14.30 og i udskolingen i tidsrummet 8.00-15.00.
På Vester Hassing Skole benytter vi muligheden, som Folkeskoleloven giver, for at reducere skoledagens længde på mellemtrinnet og i udskolingen med op til 2 timer ugentlig, for i stedet at konvertere den understøttende undervisning til to-lærerordning af samme omfang. Ordningen gælder for ét år af gangen og evalueres af personalet inden evt. fornyelse.

Skolen tilstræber, at skemalægningen udføres med henblik på at sikre eleverne en sammenhængende og varieret skoledag.
Skolen tilstræber, at skoledagen planlægges under hensyntagen til elevernes behov for pauser og tid til at spise.
Skolen tilstræber, at der udarbejdes grundskemaer, som kan tilgås via Aula.

Understøttende undervisning
Den understøttende undervisning bidrager til, at eleverne får mulighed for at lære på forskellige måder, med en høj grad af kobling mellem teori og praksis.
Den understøttende undervisning tager i så høj grad som muligt udgangspunkt i elevens forudsætninger og behov og bidrager til et rigt læringsudbytte.

Skolen tilstræber, at eleverne gennem den understøttende undervisning kan afprøve, træne og repetere de færdigheder og kompetencer, eleverne tilegner sig i den fagopdelte undervisning.
Skolen tilstræber, at den understøttende undervisning bidrager til elevernes uddannelsesparathed til ungdomsuddannelserne.
Skolen tilstræber, at den understøttende undervisning inddrager personer med andre relevante kompetencer end det faste personale.
Skolen tilstræber, at den understøttende undervisning indeholder:
- Træning af faglige færdigheder
- Praktiske og emneorienterede forløb
- Særlige talentforløb for fagligt stærke elever
- Særlige faglige udviklingsforløb for fagligt svage elever
- Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering
- De obligatoriske emner (Færdselslære, Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, Uddannelse og job)
- Løbende elevsamtaler med individuel feedback og opfølgning
- Motion og bevægelse i form af bevægelsesbånd på alle årgange
Skolen tilstræber, at den understøttende undervisning gennemføres, så alle elever får en varieret skoledag.
Skolen tilstræber, at eleven i den enkelte skoledag får mulighed for motion og bevægelse.
Skolen tilstræber, at alle elever flere gange om ugen får lektiehjælp og faglig fordybelse, med varierede og differentierede læringsformer.
Skolen tilstræber, at den understøttende undervisning skal være med til at give eleverne en mere afvekslende og spændende skoledag.
Skolen tilstræber, at forberedelse af den understøttende undervisning sker i fællesskab mellem medarbejderne, så der skabes en rød tråd imellem det fagfaglige og det understøttende.

Elevernes placering i klasser
Gennem samarbejde med institutionerne, der afleverer børn til Vester Hassing skole, danner børnehaveklasselederen sig indtryk af børnene med henblik på den bedst mulige klassedannelse bl.a. gennem overleveringssamtaler.
For at kunne sammensætte klasserne bedst muligt og tilstræbe at alle har mindst én ven i klassen, arbejder Vester Hassing skole med udskudt klassedannelse i børnehaveklassen. Udskudt klassedannelse starter ved skoleårets begyndelse og tager udgangspunkt i, at personalet via iagttagelser af børnene i forskellige gruppesammensætninger får dannet mere harmoniske klasser. Målet er, at børnene får et bredere kendskab til hinanden for derved at øge potentialerne for en større vennekreds. Vi lægger vægt på, at give børnene gode samarbejdskompetencer og at hele årgangen opnår et fællesskab.

Skolen tilstræber, at inddrage forældres og elevers ønsker inden den endelige klassedannelse bl.a. gennem skole-hjem-samtaler.
Skolen tilstræber, at der fra 1. klassetrin og igen på 7. klassetrin dannes klasser med ligelig fordeling af eleverne i forhold til køn, bopæl i skoledistriktet og kendte udfordringer.
Skolen tilstræber, at orientere og høre skolebestyrelsen og forældrene så tidligt som muligt, hvis elevtallet eller pædagogiske eller faglige forhold nødvendiggør nye klassedannelser.

Holddannelse
Formålet med holddannelse er, at give mulighed for at organisere sig på mange forskellige måder, samtidig med at klassen bevares som udgangspunkt for undervisningen. Holddannelse giver også bedre mulighed for fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen, hvor der tages højde for elevernes forskellige kompetencer. Endelig kan holddannelse være med til at fremme undervisningsdifferentiering, elevernes læringslyst og fællesskabet på skolen.
Holddannelse kan tilrettelægges på mange måder og ud fra forskellige hensyn og vil i langt de fleste tilfælde bero på en faglig-pædagogisk vurdering af de enkelte elevers og klassens samlede behov. Denne vurdering udarbejdes i fællesskab i de relevante teams.
Holddannelse kan benyttes på alle årgange. Det kan benyttes inden for den enkelte klasse, på tværs af årgangen eller på tværs af klassetrin, som et fagligt- pædagogisk element ved planlægningen af undervisningen.
Holddannelse kan være af kortere eller længere varighed. Ved brug af holddannelse skal der samtidigt være en opmærksomhed på struktur og trygge rammer for eleverne.

Skolen tilstræber at evaluere holddannelsen løbende. I evalueringen skal der være fokus på holddannelsens værdi, gennemførelsen og elevernes læringsudbytte, som en del af grundlaget for fagligt-pædagogisk begrundet holddannelse.

Den åbne skole
Den åbne skole skal, gennem samarbejde med det omgivende samfund, højne trivslen, læringslysten, den faglige kvalitet og livsdueligheden for eleverne.
Den åbne skole skal, gennem samarbejdet med det omgivende samfund, styrke den lokale sammenhængskraft og introducere eleverne til fritids- og fremtidsmuligheder.

Skolen tilstræber, at aktiviteter i samarbejdet mellem skole og det omgivende samfund, bidrager til en klar kobling mellem faglig teori og praksis.
Skolen tilstræber, at samarbejdet mellem skolen og det omgivende samfund tager udgangspunkt i elevens interesser og motivation.
Skolen tilstræber, at samarbejdet mellem skolen og det omgivende samfund både består af aktiviteter i den fagopdelte undervisning og aktiviteter i den understøttende undervisning.
Skolen tilstræber, at samarbejdet med musik-, kunst- og kulturskoler bidrager til at udvikle skolens musik- og billedkunstundervisning samt inspirerer eleverne til at udfolde deres musikalske og kunstneriske evner og interesser.
Skolen tilstræber, at samarbejdet med idrætsforeningerne styrker elevernes mulighed for indsigt i variationen af idrætsgrene og lyst til deltagelse i det lokale idrætsliv.
Samarbejdet med ungdomsskolen giver eleverne mulighed for et alternativt uddannelsestilbud, når det er til gavn for deres udvikling og læringslyst.
Skolen tilstræber, at samarbejdet med erhvervslivet styrker elevernes evne til innovation og iværksætteri samt deres uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering.
Inddragelse af udefrakommende personer i undervisningen kan ske ud fra vurderingen af, at deres deltagelse højner kvaliteten, og de bidrager med kompetencer, som ikke er på skolen.
Skolen tilstræber, at inddrage forældre i planlægning og gennemførelse af aktiviteter knyttet til den åbne skole.
Skolen tilstræber, at aktiviteterne mellem skole og det omgivende samfund er organiseret efter klare aftaler, ansvarsfordeling og med en høj sikkerhed for alle elever.

Udbud af valgfag og praksisfaglige fag (PFF)

7.-8. årgang
- De obligatoriske valgfag på Vester Hassing Skole kalder vi praksisfaglige fag, forkortet “PFF”. Skolen er forpligtet til at udbyde Håndværk og Design, derudover kan skolen udbyde Madkundskab, Musik og Billedkunst. Skolen informerer grundigt om de enkelte valghold, så eleverne er bevidste om fagets indhold, og de forventninger der ligger heri, samt at de afsluttes med en prøve ultimo 8. årgang.
9. årgang
- Skolen tilstræber, at udbuddet af valgfag er alsidigt og tilgodeser, at eleverne udfordres både fagligt og kreativt.
- Skolen tilstræber at samarbejde med fx foreningsliv, ungdomsskoler og øvrige folkeskoler om udbuddet af valgfag.
- Skolen tilstræber at tage eleverne med på råd, når skolens udbud af valgfag bestemmes.

Vikardækning

Skolen tilstræber, at læreres og pædagogers fravær får så lidt indflydelse på elevernes læring som muligt.
Skolen tilstræber, at undervisningen af eleverne varetages af årgangens sædvanlige personale, da de har den tætteste kontakt til eleverne.
Skolen tilstræber, at der er vikardækning for alle timer, som ikke dækkes af klassens sædvanlige lærere.
Skolen tilstræber, at vikarer har pædagogisk og faglig erfaring, gode relationer til eleverne samt relevante færdigheder inden for undervisningspraksis og klasseledelse.
Skolen tilstræber, at løse vikarer introduceres til skolen, dens praksis samt den elevgruppe som vikaren tilknyttes.
Skolen tilstræber, en vedvarende og sammenhængende vikardækning ved en undervisers længerevarende fravær.

Lektier og faglig fordybelse
På Vester Hassing Skole foregår lektier både som en integreret del af undervisningen og derhjemme efter endt skoledag. Lektier kan være meget forskelligartet for eksempel færdiggørelse af undervisningsopgaver, afleveringer, læsning og træningsopgaver. Den enkelte underviser vurderer hvornår lektier er relevante og i hvilket omfang. Der informeres ved forældremøderne i opstarten af skoleåret og via nyhedsbreve/ugebreve om lektiemængde og forventninger til hjemmearbejdet. Ligeledes kan lektier foregå mundtligt som led i den daglige undervisning eller via digitale platforme, såsom AULA og MinUddannelse direkte til eleverne.

Skolen tilstræber, at integrere lektiehjælp og faglig fordybelse i både den faglige og den understøttende undervisning.
Skolen tilstræber, at lektiehjælp og faglig fordybelse, understøttes med varierede og differentierede læringsformer.
Skolen tilstræber, at lektiehjælp og faglig fordybelse understøtter elevens sociale kompetencer, tiltro til egne evner og motivation for at gå i skole/læringslyst.

Godkendt på skolebestyrelsesmøde 26. januar 2022