Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Referat 2. oktober 2023

Deltagere: Anders Groth, Christian Østerballe, Hans Christian Jensen, Helle Marie Rønnov, Niels Reimer, Nikolaj Lek Arboe, Souzi Ajoub El Hek, Anne-Britt Andersen, Donna Jensen, Jette Hjorth, Heidi Sørensen og Sarah H. Bødkergaard 

 

Afbud: Anne-Britt Andersen 

Mødeleder: Christian Østerballe

Referent: Donna Jensen

 

  1. Godkendelse af referat
    Godkendt
     
  2. Godkendelse af dagsorden
    Godkendt (Beslutning om at dagsorden også sendes på PDF fil inden mødet til alle)
     
  3. Godkendelse af forretningsorden og årshjul.
    Hensigt: Årlig gennemgang af forretningsorden samt eventuelle ændringsforslag
    Formål: Sikre at den samlede bestyrelse er bekendt med og arbejder under samme ramme
    Beslutning: Godkendelse af forretningsorden og årshjul samt evt. ændringer.
    Gennemgået. Opmærksomhed på at vi ikke har en ordstyrer, men en mødeleder, der skal have overblik over at alle får mulighed for at byde ind. Der stilles spørgsmålstegn til, hvad en næstformands opgave er og hvilken værdi den har.
    Årshjulet er godkendt. 
     
  4. Konstituering af den nye bestyrelse
    Hensigt: Konstituering af ny bestyrelse med valg af formand og evt. næstformand.
    Formål: Danne ny skolebestyrelse.
    Beslutning: Valg af formand og evt. Næstformand.
    Christian fortsætter som formand og Heidi som næstformand. 
     
  5. Planlægning af nyt år, målsætninger og fokus
    Hensigt: Skabe klarhed over skolebestyrelsens mål og fokus for dette skoleår.
    Formål: At opnå fælles retning og forventningsafstemme årets arbejde.
    Beslutning: Skal der tilføjes emner til årshjul ift. nye målsætninger og fokus?
    Forslag om at synliggøre skolens samarbejde med foreningslivet og andre samarbejdspartner (Den åbne skole)
    Forslag om at få gennemgået skolens hjemmeside, så den bliver gennemskuelig og relevant.
     
  6. NYT lovpligtigt Princip for Skolefritidsordningens virksomhed
    Hensigt: Få skolens principper opdateret så de som minimum dækker de lovpligtige områder 
    Formål: Udarbejde nyt princip til godkendelse på et kommende bestyrelsesmøde. Som forberedelse og hjælp til arbejdsgruppen kan man med fordel hente og skele til Skole og Forældres refleksionsskema til principper 
    Beslutning: Nedsætte arbejdsgruppe til at udarbejde principforslag evt, med inspiration fra Skole og Forældre inden næste skolebestyrelsesmøde.  
    Der er igangsat en proces i DUS regi, hvor der kigges ind i fritidspædagogikken og hvad der fremadrettet skal være fokus på. Derfor udskydes arbejdsgruppen.
     
  7. NYT Princip for digital dannelse og it-kompetencer 
    Hensigt: Præsentation af forslag til nyt princip
    Formål: At erstatte skolens eksisterende princip for digitale læringsværktøjer princip for digitale læringsværktøjer
    Beslutning: Skal vi nedsætte en arbejdsgruppe til at færdiggøre princippet?
    Nyt princip præsenteres. Der er forslag om, at vi genbesøger princippet. Der nedsættes en arbejdsgruppe, der finpudser detaljerne (Niels, Matilde, Sandra, Lucas og Jette) 
     
  8. Orienteringspunkter
     
    1. Formand  
      Vi er i gang med ansættelsesprocessen, og der er udvalg af ansøger på fredag. Der er kommet en guide til principper og tilsyn i inspiration fra Skole og Forældre.
    2. Skoleledelsen  
      Der er heldigvis taget nogle af de oprindelige besparelser af, der var på bordet. Anders har været til møde omkring visitation og tanker omkring, hvad der udfordrer og hvordan opgaven kan løses.
    3. Medlemmer
      Er pjecerne klar til upload på hjemmesiden? Ja 
    4. Personale
      Kommet godt i gang efter ferien. Ser frem til kommende motionsdag. Indskolingen har travlt med Nationale test. Meddelelsesbogen fylder meget på mellemtrinnet. Der bliver oplyst af Christian, at 65 % forældre har læst ind i meddelelsesbogen.  Udskolingen og de læringsfremmende samtaler tager tid og det kan være svært at nå det hele. Folkeholdet har flere kommende arrangementer.
    5. Elevråd- de to nyvalgte elevrødder kommer forbi klokken 1830. (Lucas og Matilde)
      Velkommen til 😊 Der har været en snak om, hvordan man kan gøre skolen bedre. Der har været nævnt en skolefest i fællesskabets ånd.  
       
  9. Evt. 
    Vi vil prioritere at få læringssamtalerne og meddelelsesbogen på dagsorden i nærmere fremtid.