Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Princip for opfyldelse af undervisningspligten ved deltagelse i musikskole eller ved eliteidrætsudøvelse

Formålet er, at skolelederen kan tillade, at en elev i et begrænset omfang opfylder sin undervisningspligt for at deltage i et tilbud fra den kommunale kulturskole eller ved eliteidrætsudøvelse i en idrætsforening, således de har mulighed for at dygtiggøre sig og udfolde talent inden for disse områder.

Afklaring: Der er tale om eliteidrætsudøvelse, hvis det drejer sig om en elev, der har et regionalt eliteniveau, et eliteniveau på unionsplan (fx jysk hold i et holdspil eller nationalt niveau).

  • Skolelederen skal vurdere, om det er forsvarligt i forhold til elevens faglige og sociale niveau, og om det praktisk og pædagogisk kan lade sig gøre.
  • Skolen sørger for, at der indgås en aftale mellem relevant personale, elev og forældre, om hvordan eleven kan følge med i skolearbejdet, hvori individuelle hensyn vurderes.

Tilladelse kan gives efter skriftlig anmodning fra forældre med vedlagt indstilling fra idrætsklub eller musikskole, indeholdende en motivering af, at der er tale om eliteniveau, tidsforbrug samt konkurrenceniveau.

Forældrenes ansvar

  • Forældrene søger det bedst mulige samarbejde med skolens personale om at sikre, at eleven kan følge med i skolearbejdet.

Skolens ansvar

  • Evaluering af fritagelsen, mindst én gang årligt, eller ved anledning hertil.

Tilsyn, evaluering og kommunikation
Tilsyn gennemføres mindst hvert andet år hvor princippet ligeledes evalueres jf. skolebestyrelsens årshjul.
Princippet kommunikeres ud via skolens hjemmeside.

Godkendt af skolebestyrelsen, Vester Hassing Skole, 23.04.2024