Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Referat 18. august 2026

Deltagere: Jacob Volstrup, Sarah H. Bødkergaard, Trine Borup-Brockdorff, Ann Louise Thomsen, Ida Klint Sørensen, Niels Reimer, Hans Christian Jensen,  Søren Nielsen

Afbud:  Cecilie Ernst, Morten Ginnerup, elevrådet

Mødeleder: Jacob
Referent: Søren

  1. Valg af mødeleder 
    Jacob er valgt
  2. Godkendelse af dagsorden 
    Dagsorden er godkendt
  3. Præsentationsrunde 
    Alle fremmødte blev præsenteret
  4. Konstituering af bestyrelsen
    Hensigt: Valg af formand og  næstformand jf. §1 i vores forretningsorden.
    Beslutning: Konstituering af bestyrelsen.
    Jacob blev valgt som formand og Sarah som næstformand
  5. Orienteringspunkter

    Elevrådet
    Deltog ikke på mødet og er lige startet på et nyt skoleår.
    Personale
    Alle afdelinger:
    Vi er kommet godt i gang med skoleåret 2026/27.
    Tirsdag d. 4 fejrede vi Anitas 25 års jubilæum på Vester Hassing Skole
    Fredag den 14/8 var vi til minigolfturnering med Folkeholdet. Det var meget hyggeligt og bagefter tog vi på Streetfood for at spise. 
    Onsdag den 26/8 er DHL stafet i Skalborg. 
    Indskolingen: 
    De voksne bærer veste i hvert frikvarter, så eleverne kan finde os udenfor.
    Fredag den 14/8 kl. 09.00 sang 1. årgangs elever samt lærere de nye børn i børnehaveklassen ind på skolen. Der var lagt en rød løber ud, så det var festligt. 
    Tirsdag den 8/9 holder indskolingen Forældremøde, hvor den nye folder bliver præsenteret.  Nogle af overskrifterne er: (velkommen i indskolingen - Værdigrundlag:  Fællesskab og læringslyst- få voksne om en årgang - holddeling på tværs af klasserne- klyngefællesskab - fokus i klyngen - frikvarter - Hvad kan DU gøre for at give dit barn en god skoledag - hvad kan du gøre gøre for at styrke det gode skole- hjemsamarbejde osv..)
    Mellemtrinnet:
    Tirsdag den 18/8 - har mellemtrinnet holdt Rystesammen dag. 
    Tirsdag den 1/9 - holder mellemtrinnet Forældremøder, hvor den nye folder bliver præsenteret. ( De har tilsvarende overskrifter som gælder for mellemtrinnet)
    Udskolingen: 
    Tirsdag den 18/8 (i aften) holder udskolingen forældremøde. Hvor den nye folder bliver præsenteret. (De har tilsvarende overskrifter der gælder for udskolingen..)
    Mandag den 24/8 - Onsdag den 26/8 er der Strandskole. Hvor hele udskolingen tager afsted. Udskolingen har travlt med at arrangere det hele.  De ser frem til strandskolen.
    Udskolingen har fået fået en masse nye elever. Dejligt VHS bliver valgt til.
    Udskolingen er spændt på en løsning med skolemad til udskolingseleverne som er vant til at købe.
    Skoleledelsen
    Hjemmesiden skal opdateres med de nye bestyrelsesmedlemmer. Det blev aftalt at tage billede af skolebestyrelsen på næste møde. 
    Gevaldig har opsagt sin forpagtningsaftale
    Pr. 13/8 har Gevaldig opsagt forpagtningsaftalen med VHG og vi står derfor uden skolemad igen. Skolen blev kontaktet af Brød og Fyld, mhp at etablere et samarbejde. Der arbejdes videre på denne løsning med levering af sandwich onsdag, torsdag og fredag. Der bliver 3 priser (45,55,65). Vi afventer et bestillings-og betalingssystem og vil forpligtige os for en 3 måneders prøveperiode for at afprøve tilbuddet. 
    Valg til skolebestyrelsens Fællesråd
    Der er valg i efteråret og skolebestyrelsen blev forelagt tidsplanen for valget.
    Tilmelding til skole og forældres landsmøde
    Foregår på Nyborg Strand d. 20. og 21. november. Tilmeldingsfrist 30/9. Vester Hassing skole må deltage med 2 qua vores størrelse.
    Ny beredskabsplan
    Som udløber af terrorplanerne på Hadsten Skole i sommerferien er der udsendt en ny beredskabsplan fra Aalborg Kommune, og det er personalet også orienteret om.
    Min Uddannelse
    Forvaltningen har forlænget vores aftale med MinUddannelse endnu et år, men i løbet af dette skoleår tages der stilling til, om det i stedet skal være Google Classroom eller Saga der skal bruges.
    Budgetmøde for bestyrelsesformænd og ledere (8/9) 
    Børn og Unge inviterer ledere og formænd for dagplejebestyrelsen, dagtilbudsbestyrelserne, bestyrelserne i de selvejende institutioner og skolebestyrelserne til budgetmøde vedr. budgetforslag for Børn og Unge. 
    Tilmelding kan ske senest 31. august 2026 
    Bestyrelsesarrangement “Forældresamarbejde - sammen om børn og unges trivsel.
    Der er endnu ikke kommet en tilmelding, men skriv gerne datoen 2/2-27 kl. 18.30-21.00 i jeres kalender.
    Ord og Tal - nu på egen skole
    Ord og tal holder kursusdage for ordblinde elever i 5. klasse. De seneste år har man samlet eleverne fra området og lagt undervisningen i Hals. I år er det både i Hals (for Ulsted, Gandrup og Hals) og her hos os (alene)
    Sampasning
    Der har været sampasning i DUS i sommerferien. Det foregik i uge 31 og i år var det i Gandrup DUS. Vi leverede 2 medarbejdere til sampasningen, ligesom Ulrik var på som mulig ekstra, for at give ordningen en god start. Det er personalets oplevelse at børnene havde en rigtig god uge, men i lighed med resten af sommerferien, så er der mange der tilmelder sit barn pasning, uden at deltage.
    Budgetforslag i Børn og Unge 
    Det der er på bordet lige nu er en lille reduktion på 17,5 mio der skal klare det demografiske pres. Det der er på bordet lige nu er en besparelse på 7 mio på specialskolerne Egebakken og Humlebakken. Derudover foreslås der en reduktion på 8,65 mio på økonomisk friplads i daginstitutionerne og en reduktion på centrale puljer i Børn og unge på 1,9 mio. Ingen af besparelserne får umiddelbart indflydelse på Vester Hassing Skole.
    Personale
    Ansættelse af rengøringsassistent pr. 1/8-26.
    Barselsvikar ansat i udskolingen.

  6. Forretningsorden og årshjul
    Hensigt: Gennemgang og evt. justering af skolebestyrelsens årshjul og forretningsorden jf. §4. Begge dele findes på skolens hjemmeside.
    Beslutning: Godkendelse af ovennævnte.
    Jacob tilretter årshjulet, så årstal passer. I løbet af året kan vi tilrette vores principper til de nye retningslinjer omkring principper som er vedtaget i Børn og ungeudvalget. Jacob tager kontakt til Christian Østerballe og undersøger, hvordan man kan få vores Google Drev til at blive ‘ejet’ af skolen. Jacob hjælper med at få inviteret nye ind på vores drev.
    Forretningsorden blev godkendt
  7. Suppleringsvalg
    Hensigt: Skal vi afholde suppleringsvalg, så vi er fuldtallige og har suppleanter eller skal vi fortsætte på vores dispensation og være 6 forældrevalgte?
    Beslutning: Skal vi supplere bestyrelsen.
    Der skal afholdes suppleringsvalg til skolebestyrelsen. Søren sætter det i gang hurtigst muligt. Nuværende medlemmer skal fortælle om skolebestyrelsesarbejdet på forældremøderne i indskolingen d. 8/9 kl. 16 og på mellemtrinnet d. 1/9 kl. 16.30. Morten holder oplæg på indskolingen og Ann Louise holder for mellemtrinnet. Trine holder oplæg omkring etableringen af en støtteforening.
  8. Planlægning af nyt år, målsætninger og fokus
    Hensigt:Sætte os mål og fokus for det kommende års bestyrelsesarbejde.
    Pointer fra evaluering af skolebestyrelsesarbejdet på sidste møde i 2025/26: 
    Det har været godt at forlænge møderne med en halv time ift. at nå alle punkterne på dagsordenen.  Der er ønske om at fortsætte det. Ønske om at komme af sted/prioritere  forskellige arrangementer sammen til forskellige input, da det giver god energi til skolebestyrelsens arbejde. Måske vil det være en god ide, at søge inspiration hos andre skoler. Det har været godt med de skriftlige beretninger, da det giver mere tid på møderne, at der er orienteret inden. 
    Målsætninger:
    At få støtteforeningen etableret.
    Få færre, men relevante principper
    Arbejde på at skolebestyrelsen skal være mere synlig og et større samarbejde mellem de forskellige aktører i byen (fritidsliv, kirke, samråd, borgerforening og skole). Eventuelt deltage i borgermøde d. 20/8 på skolen.
    Prioriterer at skolebestyrelsen deltager sammen til arrangementer.
    Lave en revision af pjecer sammen med klasseforældrerådene og derigennem få et stærkere samarbejde, datoen kan være 6/10 (Ann Louise og Trine laver et oplæg og indkalder til mødet).
  9. Onboarding
    Hensigt: Hvordan onboarder vi bedst bestyrelsen? 
    Beslutning: Skal vi booke en aften med Skole og Forældre eller/og skal vi deltage i forvaltningens onboarding?
    Der er bestilt oplæg fra Skole og forældre til den 29/9. Det normale program jvf. årshjulet skubbes til næste møde. Oplægsholderen kommer fra 17-19. Elevrådet skal ikke deltage på dette møde.
  10. Evt.


Datoer i dette skoleår:
Skolebestyrelsesmøder 17.00 - 19.30: 18/8, 29/9, 27/10, 8/12, 26/1, 16/3, 20/4, 15/6