Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Referat 7. oktober 2025

Deltagere: Christian Østerballe, Cecilie Ernst, Anne-Britt Andersen, Jacob Volstrup, Sarah H. Bødkergaard, Jakob Frilev, Trine Borup-Brockdorff, Morten Ginnerup, Ann Louise Thomsen, Josephine Martine Kristensen Simonsen, Hans Christian Jensen, Niels Reimer, Søren Nielsen, Donna Jensen

Afbud: Anne-Britt Andersen, Josephine Martine Kristensen Simonsen

Mødeleder: Christian

Referent: Donna

  1. Godkendelse af dagsorden
    Godkendt 
     
  2. Velkommen til nye medlemmer og præsentation af bestyrelsen. 
    1 nyt medlem: Trine, mor til Ellie, 2. årgang og Max i børnehaveklassen. 
    2 nye suppleanter: Morten, far til Laura på 2. årgang og og Agnes i børnehaveklassen, Ann Louise, mor til Frederik på 4. årgang. 
     
  3. Orienteringspunkter

    Elevrådet

    Elevrådet har været på Ulsted Skole sammen med elevrødderne fra område 3 for at tale om elevinddragende rammer og regler. De har også været ude og besøge Fælles Elevråd i forvaltningen. Elevrådet er i gang med at indsamle penge til en vandautomat ved at pante flasker. Aftalen er at skolen betaler den ene halvdel og elevrådet indsamler den anden halvdel. Der har været talt om at lave et arrangement, der også kunne give noget til indsamlingen. 
    Elevrådet skal på en rejse formentlig til Malaga gennem Erasmus+ med område 3. Turen er for udskolingen. 
    Der er bevilget 4000 kroner til elevrådet, som har været søgt fra en fælles pulje fra forvaltningen til aktiviteter i elevrådet. 

    Personale 
    Alle afdelinger er ved at forberede samtaler. 
    Indskoling og mellemtrin har motionsdag fredag den 10/10. Vi løber rundt på Drosselvej-kvarteret. 
    Vi har lavet nationale test i matematik og dansk. 
    Morten fra B-klyngen har modtaget årets hæderslegat fra Aalborg Lærerforening dags dato. 

    Indskolingen
    Der har været nogle eksempler på skriv fra nogle forældre i den senere tid. 
    Vil gerne have lavet et princip angående Aula/kommunikation, og hvordan der skrives til hinanden.

    Mellemtrin 
    5. Årgang har været på en dejlig lejrskole i Svendborg . Godt vejr og dejlige børn og 6. årgang er med i Edison, som er en tradition. 

    Udskolingen
    Torsdag aften har udskolingen motionsdag.
    Vi glæder os alle til efterårsferien.

    Medlemmer
    Har været til fælles skolebestyrelsesmøde på Gug Skole.
    Hovedtemaet var elevinddragelse og medindflydelse. Der er lavet en folder af fælleselevrådet med gode anbefalinger ift. elevinddragelse for skolebestyrelser. Det var en god aften. 
    Webinar om ordblindhed
    Der har været 3 fra SKB, der har været på Webinar. Det var spændende og en god måde at “klæde” forældre på til at forstå, hvad det vil sige at være ordblind. 
    Der er suppleringsvalg til SFR (Skolebestyrelsens fællesråd)

    Formanden 
    Der har været en forældrehenvendelse vedrørende skaterbanen. Christian har adresseret den videre til DUS og indskolingsleder og sender henvendelsen videre. 

    Skoleledelsen
    Søren udsender en mail med orienteringspunkter fra skolen mandag d. 6/10. Punkterne kan uddybes på mødet, hvis man ønsker det.

     

  4. Overblik på skolens principper
    Hensigt: Orientering om lovpligtige principper og principper vedtaget af kommunalbestyrelsen.
    Formål: Overblik over manglende principper og drøftelse af eksisterende.
    Beslutning: Udarbejdelse af plan for hvornår manglende principper udarbejdes samt drøftelse af nødvendigheden ift. eksisterende principper.
    Årgangstænkningen skal slettes fra hjemmesiden. 
    Vi afventer at se på de principper, der er besluttet af Aalborg Kommune, da de er under revidering. De burde være revideret i marts 2026. 
    Der er ønske om at se på et princip om samvær, adfærd, sprogbrug og kommunikation hurtigst muligt. Vi drøfter om underretning af hjemmene om elevernes udbytte af undervisningen måske allerede ligger implicit i et andet princip ift. princippet om meddelelsesbogen. Christian sørger for at få de nye reviderede principper fra Aalborg Kommune på som punkt, når de er færdige. 
     
  5. NYT Princip for digital dannelse og it-kompetencer
    Hensigt: Præsentation og gennemgang af udkast til princip.
    Formål: At erstatte skolens eksisterende princip for digitale læringsværktøjer på skolens hjemmeside
    Beslutning: Evt. revidering af udkastet mhp. godkendelse.
    Gennemgås med følgende kommentarer: Der er forslag om at tilføje at skolen også har ansvar for at opkvalificere medarbejderne til opgaven. Der drøftes om der skal laves lidt om i ordklangen, så det også forstås af eleverne. Der er forslag om at få skolebestyrelsen arbejde mere synliggjort på skolens Facebook side. Princippet revideres på ny med de nye kommentarer. 
     
  6. Årsregnskab og budgetgennemgang
    Hensigt: Hvordan blev skoleårets resultat? Gennemgang af budget? Orientering om visitation til fokusklassers mulige påvirkning af budget. 
    Formål: Indsigt i årets forbrug og økonomiens påvirkning af skoledagen frem til 31/7-26.
    Søren gennemgår skolens budget. Der er ingen indvendinger af gennemgangen. Søren gennemgår også, hvilken betydning det har for skolen at vi i område 3 har fået fokusklasser. Hvis vi bruger flere pladser end vores område har fået tildelt koster det den enkelte skole en sum, men bruges alle tildelte pladser ikke får skolen tilført nogle penge til skolen til inklusion. Da vi på nuværende tidspunkt ikke ved, hvor mange fokuspladser, der bliver brugt er det svært at se, hvordan skolens budget ser ud fremadrettet. 
     
  7. Tilsyn: Princip for budgetlægning
    Hensigt: Tilsyn på princippet (ses på hjemmesiden) med afsæt i aftalte spørgeramme.
    Formål: Tilse at budgettet understøtter den retning som vores principper sætter for skolen.
    Godkendt udfra princippet. 
     
  8. Evt.

    Det besluttes princippet om underretning i hjemmet indarbejdes i princippet om meddelelsesbogen.