Vi har fået en ny procedure for anvendelsen af skaterbanen. I praksis betyder det, at I får tilsendt en anmodning via Aula, hvor I skal tilkendegive om jeres børn må anvende skaterbanen. Retningslinjer for brug af skaterbanen kan I se i vedhæftet. Hvis I på et tidspunkt ændrer samtykke, vil vi gerne have besked mundligt.
Skaterbanen er endnu en stor succes og som skrevet ud tidligere, har kommunen ikke en ulykkesforsikring, der dækker skader i tilfælde af uheld. Derfor er det vigtigt, at I selv har en ulykkesforsikring. Tjek om der skal tegnes en ekstra ulykkesforsikring, da nogle forsikringsselskaber betragter skaterramper som ekstremsport.
Skaterbanen er stadig et vigtigt fællesskabsrum, hvor børn øver mod, motorik og samarbejde. Vi ser skaterbanen rummer stor værdi for børnene og de oplever glæden ved at være sammen på tværs af klasser og alder.
Venlig hilsen
Ledelsen