Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Referat 10. juni 2025

Deltagere: Christian Østerballe, Cecilie Ernst, Anne-Britt Andersen, Heidi Sørensen, Jacob Volstrup, Sarah H. Bødkergaard, Jakob Frilev, Matilde Mikkelsen, Josephine Martine Kristensen Simonsen, Hans Christian Jensen, Niels Reimer,  Søren Nielsen, Anders Groth

Afbud: Matilde, Josephine

Mødeleder: Christian
Referent: Anders Groth

  1. Godkendelse af dagsordenen
    Godkendt
  2. Orienteringspunkter

    Elevrådet
    Område 3s elevrødder har været på besøg på det “nye” hospital. Derefter rundvisning på regionsgården. Slutteligt pizza og bowling. Elevrådet samler stadig ind til en ny vandautomat. Josephine og Nicklas fortsætter og kommer rundt og holder valg. 
    Personale
    Indskolingen: 
    Vi har haft en skør skørhedsdag i fredags den 6.juni. Mange børn synes, det er mega sjovt. Enkelte synes også det er en hård dag.

    Mellemtrinnet: 
    Vi er på plads i ny forberedelse og det går fint.
    Vi har lavet forældreundersøgelse på forældrecafe under halvdelen af forældrene har svaret, men de som gjorde var positive og synes det var et godt alternativ til en "gammeldags" skolehjem samtale og gav et godt indblik i deres barns skolegang. 
    Vi har besluttet at gøre det igen i foråret 2026.
    Mandag i uge 26 tager vi på fælles klyngetur til Teglværkssøerne. Ellers er eleverne på årgangen med deres kontaktlærer og laver forskellige aktiviteter resten af ugen. Torsdag er idrætsdag for hele skolen.

    Udskolingen:
    Der har været afgangsprøver på 9. årgang. De har klaret sig helt super med mange gode karakterer i mange fag. 
    Meget speciel tid i udskolingen. Lærerne er ude som censor, har forberedelse til eksamen eller har selv klasser op.
    Eleverne har jo reelt ikke sidste skoledag længere. Der er stadig forberedelse til eksamen i de lektioner, hvor lærerne er der. 
    Ser frem til godt vejr i HHU 26, hvor vi har planer om at være meget ude.
    Vi bruger en del tid på at forberede skovskole, som er placeret uge 34 (næsten lige efter ferien).
    Vi glæder os til sommerferien samt idrætsdagen torsdag den 26/6. 
    Vi holder sommerfest fredag den 27/6. Der er foreløbig 21 deltagere.

    Medlemmer
    Status på kontakt med forældrerådene og effekten af forældrefolder
    Den har været god for de nye forældreråd. God at orientere sig i. 
    Formand
    Landsmøde 2025 på Hotel Nyborg Strand 21. og 22. november
    Årets tema: Indflydelse gennem samarbejde – sådan styrker skolebestyrelsen sin rolle 
    Folketinget har med folkeskolens kvalitetsprogram sendt et signal om, at skolebestyrelser kan få mere indflydelse på folkeskolens udvikling. Men skolebestyrelsens indflydelse afhænger ikke kun af lovgivning – men i høj grad også af evnen til at samarbejde. Med skolelederen. Med andre skolebestyrelser. Med forvaltningen. 
    Skoleledelsen
    Dimission - Tirsdag d. 24/6 klokken 17-19. Talen fra SKB holder Christian. 
    Budgetopfølgning - Søren gennemgik budgettet og det forventede resultat. Nuværende bedste bud er cirka en halv million i underskud. Vi har haft for stort forbrug på løn bl.a. pga. længere sygemeldinger. Vi har også investeret i en redskabsbærer, som vi allerede har afdraget noget af. Vi har overskud på vores vikarkonto, fordi vi prioriterer, at lærerne er vikarer, så eleverne i høj grad møder kendte voksne som vikarer. 
    Team- og fagfordeling - Søren gennemgik de forskellige teams, dan/mat-lærere og pædagoger. De bliver udsendt til alle forældre inden sommerferien. 
    Personale - Vi har et opslag ude nu på en stilling dansk og musik. Udtag d. 23/6 og samtale d. 26/6. Skoleleder, afdelingsleder, TR og koordinator for indskolingen deltager fra skolen. Fra SKB deltager Sarah.

  3. Princip for undervisningens organisering
    Hensigt: Godkendelse af revideret Princip for undervisningens organisering 
    Beslutning: Godkendelse af princippet
    Princippet er rettet til, så det er et udtryk for den praksis, vi har.
    Kommentarer: Forældrenes ønsker om klassedannelse er skrevet ud. Forældrene bliver inddraget i klassedannelsen, men der bliver ikke sendt et ønskeskema ud. Vi retter princippet til med følgende formulering: “Skolen tilstræber, at inddrage forældres og elevers ønsker inden den endelige klassedannelse.”
    Der må gerne være fokus på at fortælle, hvorfor vi laver holddannelse og baggrunden for det, så man får den samme besked. Opmærksomhed på fortsat at italesætte årgangstanken også i SKB. 
    Princippet er godkendt med ovenstående formulering.
  4. Tilsyn: Princip for brug af digitale læringsværktøjer på Vester Hassing skole
    Hensigt: Tilsyn på princippets forvaltning i praksis med afsæt i Spørgeramme 290425.docx.
    Beslutning: Beslutte om princippet skal bevares og evt. revideres
    Der er tvivl om nogle af formuleringerne i princippet, som skal revideres, hvis princippet skal bibeholdes. 
    På skolen er der ikke deciderede digitale fridage, men vi har et stigende fokus på at bruge skærmen mindre. Skærmene bruges heller ikke i pauserne. Det bruges som et værktøj, hvor det giver mening. Der bliver også indkøbt flere analoge materialer. Skolen følger Aalborg Kommunes anbefalinger for indkøb af enheder. Man får 1 enhed i løbet af sin skoletid. Her på skolen er det normalt i 4.klasse.  
    Bør princippet i højere grad handle om digitale medier, platforme og ikke kun læringsværktøjer? Der er brug for en større revision, eller så skal vi afskaffe det, fordi det ikke er lovpligtigt. Princip for digital dannelse?
    Beslutning: Vi tager punktet op på SKB-møde næste år, med henblik på en bredere dialog,  for at arbejde henimod en større revision.
  5. Evaluering af årets skolebestyrelsesarbejde og årsberetning
    Hensigt: Afdække om bestyrelsesmøderne har ønskede form og indhold?
    Beslutning: Kunne vi tænke os at ændre på noget i det kommende år?
    Christian gennemgik årsberetningen, som kan findes på hjemmesiden. 
    Vi har nået flere ting, end vi plejer. Kunne man korte ned på orienteringspunkterne, så der er mere tid til dialog og diskussioner? Kunne vi udsende orienteringspunkterne på skrift inden mødet, og så kan man få uddybet enkelte punkter på mødet. Dermed en forventning om, at man har læst orienteringen på forhånd. Elevrådets punkter kunne være undtaget skriftlighed. 
    Hvad skal orienteres om på skrift, og hvad skal siges mundtligt? I hvert fald et ønske om at korte orienteringspunkterne ned. 
    Hvis man har noget til eventuelt, skal man gerne indlede mødet med at få det noteret. Gerne med tidsforbrug. 
    Hvordan bliver spørgerammen opfattet? Bliver den brugt? Den bliver brugt, og det er nemmere at svare mere præcist for skolen, når man kender spørgsmålene.
  6. Kalender for skolebestyrelsesmøder i 25/26
    Model A med 8 møder årligt:
    Møderne holdes stadig tirsdage fra 17:00 – 19:30:
    Forslag til møderække: 2/9, 7/10, 11/11, 16/12, 3/2, 17/3, 5/5, 16/6
    Model B med 10 møder årligt:
    Møderne holdes stadig tirsdage fra 17:00 – 19:00:
    Forslag til møderække: 2/9, 7/10, 11/11, 16/12, 20/1, 24/2, 17/3, 21/4, 26/5, 16/6
    Model C: Fortsætter uændret med samme mødetid (17-19) og samme mødefrekvens. 
    Model A er valgt. Det kræver IKKE en ændring af forretningsordenen.
  7. Evt.
    Orientering: 
    Henvendelse vedr. suppleanter. Vi mangler fortsat 2 suppleanter. Søren følger op på reglerne for valg af suppleanter i utide.