Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde 14. januar 2025

Deltagere: Christian Østerballe, Cecilie Ernst, Anne-Britt Andersen, Heidi Sørensen, Jacob Volstrup, Sarah H. Bødkergaard, Matilde Mikkelsen, Josephine Martine Kristensen Simonsen, Hans Christian Jensen, Niels Reimer,  Donna Maido Jensen, Søren Nielsen

Afbud: Heidi, Christian og Mathilde

Mødeleder: Søren 
Referent: Donna

  1. Godkendelse af dagsordenen
    Godkendt
  2. Orienteringspunkter
    Elevrådet 
    Har ikke holdt møde siden sidst
    Personale
    DUS/Indskoling 
    Indskolingen er kommet fint i gang her efter nytår.

    Mellemtrin
    Skal flytte forberedelseslokale, da det nuværende forberedelseslokale skal bruges til et nyt N/T-lokale, som der er ansøgt midler til.

    Udskolingen
    Ser frem til at få en ny fastansat dansklærer på 7. årgang fra 1. februar, samt ansættelse af kendt barselsvikar.

    8. årgang skal til Berlin i uge 7. Måske er det skolens sidste udlandstur efter de nye retningslinjer som skolebestyrelsen har lavet. Det glæder alle sig til. Det er en rigtig god årgang,  som har rykket sig utrolig meget socialt. Det bliver helt sikkert en super fin tur.

    9. årgang har projektopgave i uge 6 og fremlæggelser i uge 7. Sidste årgang som skal lave den obligatoriske projektopgave.

    Der er afviklet terminsprøver, og det er gået rigtig godt både med hensyn til afvikling af prøverne, men også gode resultater.

    Medlemmer 
    Intet
    Formand
    Intet
    Skoleledelsen
    Der er møde med Bistro VH og skolen ift. til kommende samarbejde onsdag den 15/1-25. 
    Skolen er i dialog med AK-bygninger ift. at udvide skolens  køkken, så det bliver større. Der er møde i starten af februar omkring den økonomiske del.

    Der er skoleindskrivninger pt. Der er kommet en lov om et nyt klasseloft på 22. Det betyder vi kan sige nej til de elever, der ikke er i distriktet.

    Opfordring til at se ind på skolens PLC, da der er booktasting, hvor mellemtrinets elever er inviteret til at “smage” på en bog, ligesom hvis de var på restaurant. 

    Der er ansat en lærer til udskoling med opstart den 1/2-2025.

  3. Høringssvar: Folkeskolens kvalitetsprogram, 
    Hensigt: Drøfte indhold af vores høringssvar til Timebanken og Forkortelse af skoledagen. Udtalelse folkeskolen kvalitetsprogram
    Beslutning: Hvilke pointer skal Søren medtage i vores høringssvar?

    Skolebestyrelsen er enige i at beslutningskompetencen omkring skoledagens længde bør ligge ved skolebestyrelsen.

    Skolebestyrelsen er enige i, at der ikke indgives et høringssvar og synes det er positivt, at der er frihed til lokale beslutninger, der giver mere frihed.

  4. Tilsyn: Princip for undervisningens organisering, 
    Hensigt: Indhente viden om og vurdere princippets tematikker vedr.:
    Elevernes undervisningstimetal på hvert klassetrin
    Skoledagens længde
    Elevernes placering i klasser
    Holddannelse

    Vi tager afsæt i spørgsmålene fra Spørgeramme til Undervisningens Organisering
    Beslutning: Fastslå nødvendige ændringer til princippet samt hvem der udarbejder nyt udkast. Bestemme om spørgsmålene i spørgerammen, skal udgøre bilaget til det næste planlagte tilsyn af princippet. 

    Anne-Britt er ikke enighed om måden holddannelse bliver udført på er ok ift. det lovgivningsmæssige og mener det er på kant med folkeskoleloven.

    Der er enighed om at princippet revideres og Søren laver et nyt udkast ift. de drøftelser, der har været på mødet.

  5. Evt: Ønske om at filer mm. er med i mødeindkaldelsen, så det kan tilgåes af alle.

 

Punkter til næste skolebestyrelsesmøde 4/2 2025
Tilsyn: Skole-hjem

Trivselsmåling og opfølgende indsatser

Tilsyn: Meddelelsesbogen