Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Princip for DUS

Formål: 

DUS er en del af skolens samlede virke, hvorfor Dussens aktiviteter skal ses i en sammenhæng med skolens øvrige indsatser for børnenes udvikling, læring og trivsel. 

DUS-ordningens pædagogiske formål er at støtte barnets alsidige personlige udvikling i et udviklende og trygt miljø med professionelle medarbejdere, der arbejder tæt sammen med undervisningsdelen og barnets forældre. 

DUS-ordningens pædagogiske opgave er at skabe helheder i børns liv og sikre sammenhæng mellem undervisning og fritid. I DUS får børnene mulighed for at opleve et tæt fællesskab med andre børn og voksne, og får mulighed for at indgå i mange forskellige fællesskaber. 

DUS-ordningen skal medvirke til udvikling af personlige og sociale kompetencer hos det enkelte barn. 

Forældresamarbejdet vægtes højt i DUS. Det er i samarbejdet mellem skole, DUS og forældre, at der skabes de bedste forudsætninger for barnets udvikling. 

Dussens ansvar: 

  • Det pædagogiske personale tilrettelægger aktiviteter, der støtter børnenes udvikling, læring, trivsel og motivation

  • I DUS opmuntres børnene til selv at tage initiativ og være igangsættende for leg og kreative aktiviteter

  • Medarbejderne arbejder med “barnets stemme” så børnene har indflydelse på deres egen hverdag i DUS

  • I DUS arbejdes der på at skabe betydningsfulde fællesskaber for alle børn 

  • I DUS understøttes den gode overgang og sammenhæng mellem pædagogiske indsatser i undervisningsdelen- og fritidsdelen

  • Informations og kommunikationsniveauet med forældre er højt, så forældre kan få indsigt i og inddrages i dussens hverdag

Forældrenes ansvar:

  • Forældrene bakker op om alle arrangementer og aktiviteter  i DUS

  • Forældrene holder sig opdateret på informationer via Aula og overholder deadlines ift. ferie indmeldelser

  • Er opmærksomme på den gode fortælling omkring DUS mellem forældre/forældre og børn/ forældre

Børnene opfordres til: 

  • At være åbne og nysgerrige 

  • At turde deltage i nye udfordringer (gøre det så godt de kan)

 

Godkendt i skolebestyrelsen 29/4-2025