Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Ordensregler/værdiregelsæt

Formål
Ordensreglerne/værdiregelsættet er lavet for at skabe et trygt og godt læringsmiljø for alle elever og ansatte. Ordensreglerne/værdiregelsættet understøtter, at eleverne tager hensyn til hinanden og forstår, at deres handlinger påvirker andre. Det er en vigtig del af at indgå i et fællesskab. Når reglerne er tydelige, ved alle, hvad der forventes. Det gør det nemmere for både elever og personale at håndtere situationer i hverdagen.

Reglerne er

  • Du skal rette dig efter de anvisninger, skolens medarbejdere giver.
  • Du skal blive på skolens område, medmindre andet er aftalt.
  • Du skal udvise god adfærd og tage hensyn, så det er rart for alle at gå på Vester Hassing Skole.
  • Du rydder op, så vi har et godt miljø både inde og ude.
  • Du passer på skolen og skolens ejendele.
  • Du må ikke udøve fysiske eller psykiske overgreb.
  • Du færdes respektfuldt i det digitale rum.
  • Du møder læringsparat op hver dag.
  • Du møder til tiden.
  • Du deltager aktivt i alle aktiviteter i skoletiden.
  • Skaterbanen må kun benyttes af elever, der har tilladelse.
  • Du skal følge klyngernes/DUSSENS regler.
  • Vi taler pænt til og om hinanden.

Digitalt udstyr

  • Digitalt udstyr må bruges, når den voksne har givet lov.
  • Mobiltelefoner afleveres ved undervisningens start.
  • Det er ikke tilladt at optage eller dele lyd-, billed- og videooptagelser af aktiviteter i skole- og DUS-tiden uden personalets godkendelse.

Husk

  • Hvis du medbringer ting i skolen, er det på eget ansvar.
  • Mobning accepteres ikke. Se skolens antimobbestrategi.
  • Hver klasse/klynge drøfter og udarbejder sit eget ordensregelsæt med udgangspunkt i skolens ordensregler/værdiregelsæt.

Ved overtrædelse af ordensreglerne/værdiregelsættet benytter vi som udgangspunkt den pædagogiske samtale som redskab til at ændre adfærd. Ved grov tilsidesættelse af ordensreglerne/værdiregelsættet eller ved gentagne brud kan ledelsen benytte sig af sanktionerne i bekendtgørelsen om "Fremme af god orden i folkeskolen".

Vedtaget i Skolebestyrelsen den 16. juni 2026.