Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Referat af Skoleudviklingssamtale 21/1-2026

Referat: Skoleudviklingssamtale 21/1-2026

Tilstede: Brian Klitgaard (områdechef B&U), Heidi Jansson (skolekonsulent B&U), Niels Reimer (lærer), Kristian Jensen (lærer), Morten Ginnerup (forældre) 
Josephine Simonsen (elevrådsformand), Søren Nielsen (skoleleder), Anders Groth (afdelingsleder), Donna Jensen (Dus-og indskolingsleder)

Afbud: Jacob Volstrup (forældre)

  1. Velkomst og præsentation
  2. Gennemgang af emner, der vil blive berørt undervejs i samtalen
  3. Fremlæggelse og gennemgang af fokuspunkter fra sidste udviklingssamtale. Skolen har arbejdet med:

    Stærke Fællesskaber, brug af data, Co-teaching, indhold i børnehaveklassen, biodiversitet, nyt N/T lokale og forandringer i Dussen grundet anderledes normering.

    I forhold til Stærke Fællesskaber og de oplæg, ressourcepersoner deltager i på forvaltningsniveau, er der ønske om at rammen ift. indhold er bredere. Det har været meget udefinerbart for personalet ift., hvad der giver mening at tage med hjem i egen organisation efterfølgende.  Måske fordi skolens afsæt er at vi er langt i vores arbejde med Stærke Fællesskaber og indholdet på møderne er på laveste fællesnævner.

    Der er udarbejdet et progressionsværktøj som ledelsen orienterer sig i ift. overblik og indsatser sideløbende med det data personalet anvender.

    Der arbejdes fortsat med at udbrede Co-teaching i hele personalegruppen og fastholdelse af Co-teaching som i sin nuværende form.

    Der har været et stort fokus på, at tidligere 0. klasse er blevet til børnehaveklasse, hvor der er mere legende tilgang. Opmærksomhed på at børnehaveklassen er et overgangsår, hvor eleverne øver at gå i skole, så de er klar til 1. klasse.

    Skolen har fået doneret nogle penge fra Villum Fonden, der skal anvendes til et nyt N/T lokale.

    Dussen har været ramt af besparelser, der har medført tvunget forandringer i Dussens hverdag. Det har taget tid og Dussen er stadig i proces med at få en anderledes hverdag til at hænge sammen. Der er et rigtig flot indmeldesestal både i Dus 1 og Dus 2. Dusen arbejder med de nye kvalitetsmarkører, der er lavet for fritidspædagogikken.

     

  4. Gennemgang af skolens data (afgangsprøver, Hogrefe dansk og matematik, nationale overgangstest, trivsel resultater på både elever og personale) Vester Hassing Skole placerer sig generelt rigtig flot ift. kommune og landsgennemsnittet. Et arbejdspunkt er at blive bedre til at arbejde videre med elevernes trivselsmåling, så indsatser fortsat er i fokus. Det er positivt, eleverne bliver inddraget så meget i deres egen trivselsmåling efter den er blevet taget.

     

  5. Gennemgang af skolens nye strategiske handleplan. Den har både et fagligt, socialt  og personalemål.  Den bygger på Stærke Fællesskaber samt skolens værdier “Fællesskab og Læringslyst”. Der er opmærksomhed på ikke at skifte nye indsatser ud hvert år, men at give tid til at indsatser kan blive gennemarbejdet og genbesøgt.

     

  6. Indsatser i kommende skoleår er, udbredning af tankegangen bag Co-teaching, Folkeskolens kvalitetsprogram og nye fagmål (Juniormesterlære), Stærke Fællesskaber (mentalisering, fraværsindsats, handleplaner, forældresamarbejde og ordensregler.

     

  7. VHS skole er en af de skoler, der er længst med Co-teaching og derfor kan det også forventes, at vi fortsat arbejder professionelt med det og der er en god plan for det. Det giver mulighed for at have mere fokus på didaktikken

    Timebanken er sat i spil både ift. de faglige svagere elever, men også de dygtigste elever. Dog er det år 1 og stadigvæk et nyt tiltag.

    Der gives feedback på at samtalen har båret præg af en god systematik. Dejligt at de inviterede bød ind, så vi fik flere vinkler. Det har været godt at have et formøde inden samtalen og slides sendt ud inden. Det virker godt med formen på den nye strategiske handleplan.  Til næste skole udviklingssamtale vil vi gerne at elevrådsrepræsentanter får et punkt, der skal fremlægges.