Handlevejledning består af 3 trin.
Handletrin 1 - Hvis eleven har 10% fravær indenfor de seneste 100 skoledage.
Klasseteamet tager kontakt til hjemmet. Enten telefonisk eller via besked på Aula.
Henvendelsens formål:
Orientere forældrene om fraværets omfang.
- Eventuelt kortlægning af:
- fraværsårsag
- særligt mønster i fraværet
- Oplysning om, at ekstraordinær frihed i den kommende periode ikke er en god ide.
Orientering om det efterfølgende handletrin.
Handletrin 2 - Hvis fraværet stiger til 15% indenfor de seneste 100 skoledage og der ikke er en naturlig forklaring pga sygdom.
Er der en naturlig forklaring pga sygdom tages der kontakt via aula med samme formål som i trin 1.
Vurderes det, at der er et bekymrende mønster, så udvælges en tovholder fra skolen, der kontakter hjemmet og indkalder til et møde på skolen.
Mødet omhandler:
Kortlægning
- Hvad skyldes fraværet?
- Er der noget mønster i fraværet?
- Bekymring
- Er der noget andet end sygdom på spil?
- Vigtigheden af at komme i skole?
- Oplysning om, at ekstraordinær frihed i den kommende periode ikke er en god ide.
Orientering om det efterfølgende handletrin.
På mødet ses der på tiltag i hjemmet og på skole, som skal hjælpe eleven til at komme mere i skole. Disse tiltag kan skrives ind i en handleplan.
Handletrin 3 - Hvis fraværet stiger til 20% indenfor de sidste 100 skoledage.
Der indkaldes til fraværssamtale, hvor handleplanen kvalificeres og der foregår en opfølgning på allerede iværksatte indsatser.
Til mødet deltager forældre, repræsentant for teamet, Trivselsvejleder og nærmeste leder. Derudover kan der deltage skolesocialrådgiver, rådgiver fra J&V og PPR.
Hvis eleven ikke er ‘kendt’ i PPR eller Familiegruppen, skal der indstilles til PPR og laves en underretning. Er der i forvejen en ‘sag’ skal der kun indstilles/underrettes ved forværring af elevfraværet eller ved en yderligere bekymring for elevens trivsel.